Bidhævning

Bidhævning

Ved udtalt slid af tandsættet kan tænderne blive så nedslidte, at kun dele af tændernes kroner står tilbage i munden. På den måde kan biddets højde blive mindre, fordi tændernes substans og højde bliver mindre. Dette kraftige slid kan forekomme, hvis du skærer tænder. Hvis tænderskæren kombineres med, at der jævnligt drikkes meget syreholdigt (f.eks. cola, juice eller energidrik), kan denne nedslidning af tænderne ske relativt hurtigt.

For mange er tandslid et kosmetisk problem, men det kan også føre til problemer med kæbeleddene og give smerter fra tyggemuskler og tænder. Det er derfor vigtigt, at du kontakter os, så vi i første omgang kan standse sliddet og herefter behandle skaden.

Stort tandslid kan behandles med såkaldt bidhævning. Som navnet angiver, drejer bidhævning sig om, at bidhøjden hæves. Dette gøres ved at genopbygge de nedslidte tænder igen. Denne opbygning af tænderne kan ske både med plast eller med kroner.

Bidhævning er ofte en meget omfattende behandling, fordi det som regel vil kræve behandling af alle dine tænder for at etablere dit nye bid. Når behandlingen er afsluttet, skal du have en bideskinne for at undgå, at tænderne igen slides ned. Ellers kan der være risiko for, at du med tiden ender tilbage ved udgangspunktet. Med en bideskinne forebygger man, at du kan slide på tænderne og dine nye kroner, hvorved de opbyggede tænder beskyttes. Bidskinnen vil som regel kun skulle bruges om natten.

Behandlinger

Priser

Om os