Kroner

Kroner

En krone kan være nødvendigt, hvis tanden er for ødelagt til at kunne opnå en ordentlig styrke med almindelige fyldningsmaterialer. De tilfælde, hvor kronen oftest vurderes at være den bedste løsning, er på rodbehandlede kindtænder, som altid vil være svækket efter selve rodbehandlingen. Det kan være ved symptomgivende revner, hvor plast ikke vurderes tilstrækkelig, eller hvis der i det hele taget er for lidt tandsubstans til, at en fyldning vil kunne holde på sigt.

Ved fremstilling af en krone sliber man nogle mm af tanden hele vejen rundt, hvorefter der tages et aftryk af den resterende del af tanden. Aftrykket sendes til en tandtekniker, der fremstiller selve kronen, som herefter sættes fast med cement. Behandlingen kræver mindst 2 besøg. Tanden vil blive forsynet med en midlertidig krone, indtil den endelige krone er færdig. Man kommer altså ikke til at ”gå rundt uden tand” efter beslibningen.

En krone kan både laves i keramik eller i guld.

Behandlinger

Priser

Om os